Fysioterapeut

Natasja Skoglund

Går du rundt med smerter i hverdagen? Eller ønsker du en livsstilsændring?

Så kontakt mig og lade os tage en snak om dine behov. Lad mig hjælpe dig med at øge din livskvalitet gennem bevægelse!

Book en tid hos mig

Fysioterapeut

Natasja Skoglund

Går du rundt med smerter i hverdagen? Eller ønsker du en livsstilsændring?

Så kontakt mig og lade os tage en snak om dine behov. Lad mig hjælpe dig med at øge din livskvalitet gennem bevægelse!

Book en tid hos mig

Fysioterapeut Natasja Skoglund - jeg udfører behandlinger hos Motus-Vita i Charlottehaven på Østerbro

Kort om mig

Fysioterapeut på Østerbro

Jeg brænder for at hjælpe mennesker til at øge deres livskvalitet og opnå deres fulde potentiale. Og jeg gør meget ud af at tilpasse hver behandling/træning til den enkelte.

Jeg lægger stor vægt på kommunikation og patient/terapeut relationen – da trygge rammer og den gode relation er grundstenen for et godt samarbejde, hvor vi i fællesskab kan nå dit mål – Hvad enten det måtte handle om en smerteproblematik, sportsskade, genoptræning, styrketræning eller vægttab.

Jeg elsker at træne og bevæge mig og det bærer min fysioterapeutiske tilgang også præg af. Jeg mener, at bevægelse og en sund livsstil er den bedste medicin og vejen til et liv uden for mange begrænsninger i hverdagen. Jeg vil hjælpe dig til at øge troen på dine egne evner og opleve glæden og belønningen ved at bruge din krop og bevæge dig.

Jeg er uddannet statsautoriseret fysioterapeut fra Københavns Professionshøjskole og tilbyder alle fysioterapeutiske behandlinger i smukke omgivelser hos Charlottehaven på Østerbro.

Behandlinger

Det tilbyder jeg

Genoptræningsforløb

Jeg tilbyder alle former for genoptræning og rehabilitering. Alt fra sportsskader til genvinding af fuldt funktionsniveau efter en operation.

Læs mere her

Styrketræningsforløb

Har du brug for hjælp til at komme i gang med at træne - og skabe en livstilsforandring? Så vil jeg meget gerne hjælpe dig godt fra start.

Læs mere her

Smertebehandlingsforløb

Går du rundt og kæmper med smerter i din hverdag? Der findes mange tiltag, der kan begrænse dine gener - og den gode nyhed er, at du kan starte i dag.

Læs mere her

Priser

Priser - Fysioterapi & Personlig træning

Fysioterapi

Pr. gang á 45 min.

699 kroner

Klippekort - 10 klip á 45 min.

5.999 kroner


Pr. gang á 25 min.

449 kroner

Klippekort - 10 klip á 25 min.

3.899 kroner

Personlig træning

Pr. gang á 45 min.

699 kroner

Klippekort - 10 klip á 45 min.

5.999 kroner


Pr. gang á 45 min. - 2 pers

1.049 kroner (524 kroner pr. pers)

Klippekort - 10 klip á 45 min. - 2 pers

8.999 kroner

Første konsultation er altid 45 min

Ønskes gruppetræning - kontakt mig for en pris

Udtalelser

Det siger klienterne

21. oktober 2023

Jeg har trænet med Natasja de sidste 8 måneder. Jeg startede fordi jeg gerne ville tabe mig og komme i bedre form. Jeg havde besluttet at løbe med på Royal Run 10 km. På trods af en gammel skade lykkedes det, og jeg kan ikke forestille mig at kunne have gjort det uden Natasjas hjælp.
Jeg er så glad for de resultater jeg opnår med din træning. Min krop er kommet i topform, og jeg er blevet meget stærkere. Hun gav mig motivationen, selv på de dage, hvor jeg ikke havde lyst til det. Natasja har lært mig mange teknikker – og jeg har aldrig haft skader efter træning.
Jeg sætter stor pris på hendes støtte og selskab - vi har haft en fantastisk fitness-rejse. Mange tak Natasja.

18. oktober 2023

Jeg har været i træningsforløb hos Natasja i snart 10 uger. Jeg startede da jeg ikke kunne finde motivationen til træning og jeg efter et stort vægttab havde behov for at stramme op og opbygge muskelmasse. Natasja har været fuldstændig fantastisk i vores forløb og virkelig taget imod mig med åbne arme. Hun presser mig på måder jeg ikke selv ville have gjort, hvilket gør jeg rykker mig. Kan kun anbefale andre at få hjælp fra hende - det er jeg glad for jeg har gjort!

29. september 2023

Jeg har flere knæoperationer bag mig og diverse genoptræninger. Aldrig har jeg følt mig så professionelt og godt behandlet som hos Natasja. Natasja er ikke kun vanvittig dygtig og professionel, hun er godt selskab og meget empatisk - jeg er faktisk helt ærgerlig over mit forløb er slut.

Se flere anmeldelser fra Google her. Vil du dele din oplevelse hos mig - skriv en anmeldelse her

Mød mig

Få gratis tips til din træning

Har du lyst til at vide mere om mig og følge med i min hverdag som fysioterapeut i Charlottehaven? Så skal du følge med på min nye Instagram profil @fys_natasja

Profilen er et sundhedsunivers som har til formål at motivere dig til en aktiv hverdag!

Her deler jeg en masse tips og tricks omkring træning, kost og fysioterapi. Der vil være daglige stories, ugentlige posts - og du er mere end velkommen til at stille mig spørgsmål indenfor emnet. Håber du har lyst til at følge med!

Følg mig på Instagram

Natasja Skoglund - Følg mig på Instagram og få tips og tricks til din kost og træning

Artikler

Nyeste artikler fra Natasja Skoglund

Min simple guide til vægttab - uden quick fixes!

Kostvejledning

Min simple guide til alle de områder, som du skal have kendskab til for at få succes med dit vægttab!

Læs mere her

Muskelopbygning - sådan øger du din muskelmasse

Træning

Ønsker du at øge din muskelmasse og tone din krop? Så er det vigtigt, at du har forståelse for muskelopbygning.

Læs mere her

Kreatin - er det noget du bør overveje?

Træning

Kreatin er et interessant supplement, der hjælper dig med at performe bedre. Læs her hvorfor.

Læs mere her

Smerteforståelse 101 - Forstå og håndtér dine smerter

Smerter

Forståelse for smerter gør det lettere at håndtere dem. Bliv klogere på smerter her.

Læs mere her

Min filosofi

Øg din livskvalitet gennem bevægelse!

Velkommen til min verden af skræddersyet træning og personlig udvikling.

Jeg er selvstændig fysioterapeut og yderst dedikeret til at hjælpe dig med at opnå langsigtede resultater gennem træning. Min tilgang er unik og fokuserer på at skabe varige forbedringer i din sundhed og livskvalitet. Jeg tror på, at træning er nøglen til at forbedre både kroppen og sindet.

Mit mål er at guide dig mod dit bedste jeg, uanset om du har brug for fysioterapi, personlig træning eller ønsker at deltage i et af mine specialiserede hold.

Fysioterapi

Som fysioterapeut er min primære opgave at hjælpe dig med at genvinde og bevare optimal funktion i din krop. Jeg tror på en tilgang, der ikke kun tager højde for fysisk sundhed, men også den mentale velvære. Det er min overbevisning, at behandling ikke bør skabe en afhængighed hos patienten, hvor de er nødsaget til at søge behandling ofte.

Jeg bruger meget tid på at holde mig opdateret på den nyeste viden. Derfor minimerer jeg manuel behandling og arbejder i stedet på at udstyre dig med redskaber til at tage ansvar for din egen krop. Ved at gøre det, bliver du en aktiv del af behandlingen og er på den måde bedre rustet til at kunne leve et smertefrit og aktivt liv uden konstant at skulle søge behandling.

Jeg er interesseret i at hjælpe dig med at forstå din krop og dens signaler bedre og på den måde forbedre din krops funktion, hvilket kan føre til en hverdag med større livskvalitet og færre skavanker.

Personlig Træning

Hvis du leder efter en skræddersyet træningsoplevelse, er personlig træning den ideelle løsning.

Jeg har 12 års erfaring med styrketræning og har selv konkurreret i bodybuilding gennem en årrække. På trods af stor viden på området har jeg i den periode selv modtaget personlig træning. Det at få lov at være klienten har givet mig en større forståelse for vigtigheden af et godt samarbejde når man i fællesskab arbejder mod et mål.

Fordelen ved at bruge en fysioterapeut til personlig træning er, at en fysioterapeut har en lang og grundig uddannelse ift at forstå kroppens mekanismer. En grundig forståelse af kroppens anatomi og fysiologi er alfa omega ift at skræddersy et program som skaber langvarige resultater. Og udover at skabe resultater er jeg også interesseret i at lære dig hvordan kroppen fungerer og hvorfor vi træner som vi gør hos mig. Den viden du opnår hos mig kan du tage med videre efter endt forløb og er bedre rustet til at stå på egne ben i din træning.

Sammen udarbejder vi et træningsprogram, der er skræddersyet til dine individuelle mål og behov.Uanset om du stræber efter at øge din styrke eller muskelmasse, forbedre din kondition, eller arbejde med specifikke sundhedsudfordringer, er jeg her for at støtte dig. Min tilgang til personlig træning er baseret på at motivere, udfordre og støtte dig hele vejen, så du kan nå dine langsigtede mål og opnå vedvarende resultater. Vi arbejder sammen på at forbedre din sundhed, øge din livskvalitet og hjælper dig med at opnå de resultater, du ønsker - og så har vi det selvfølgelig sjovt imens!

Holdtræning

Hvis du foretrækker at træne i et socialt og inspirerende miljø, er mine holdtræninger en fantastisk mulighed.

Jeg kører regelmæssige hold, som du kan deltage i, uanset om du er medlem af Charlottehaven eller ej. Vores fællesskab er noget helt særligt! Deltagerne er dedikerede til at støtte hinanden og opnå resultater sammen. Uanset om du er nybegynder eller erfaren, vil du kunne deltage på mine hold - de er nemlig skræddersyet til den enkeltes udfordringer og kan tilpasses lige netop dine behov og ønsker.

Holdtræning giver dig mulighed for at træne i et sjovt og socialt miljø, samtidig med at du opnår dine sundheds- og træningsmål. Prisen er mindre end ved personlig træning, så dette er en unik måde at få noget som minder om personlig træning til et mindre budget.

Forskellige former for forløb

Jeg tilbyder skræddersyede forløb, der passer til dine specifikke behov og mål. Uanset hvilken udfordring du står overfor, vil jeg udarbejde et program, der kan hjælpe dig med at opnå de ønskede resultater.

Genoptræningsforløb:

Efter en skade eller operation er det vigtigt at genopbygge din styrke og bevægelighed. Jeg udvikler skræddersyede genoptræningsprogrammer til lige netop din problematik, der hjælper dig med at komme tilbage på fode og genoprette din tidligere livskvalitet.

Styrketræningsforløb:

Ønsker du at øge din styrke, tone din krop og opnå en sundere livsstil? Jeg tilbyder individuelle styrketræningsprogrammer, der udfordrer dig og hjælper dig med at opnå dine mål.

Vægttabsforløb:

Hvis vægttab er din målsætning, er jeg her for at hjælpe dig med at skabe en sund og bæredygtig livsstilsændring. Vi arbejder sammen på at opnå din ønskede vægt og forbedre din generelle sundhed.

Smertebehandlingsforløb:

Hvis du har en smerteproblematik, så kan du komme i smerteforløb hos mig. Jeg er opdateret på den nyeste viden indenfor smertevidenskab og har taget ekstra kurser indenfor emnet for at kunne hjælpe dig bedst muligt.

Målet med forløbet er, at jeg vil hjælpe dig med at forstå dine smerter og mekanismerne bag. På den måde kan jeg hjælpe dig med at reducere bekymringerne og give dig værktøjer til at håndtere smerten effektivt. Mine smertebehandlingsforløb sigter mod at forbedre din livskvalitet og hjælpe dig med at leve et godt liv med færre smerter i hverdagen.

Uanset hvilket forløb du vælger, vil jeg være din pålidelige partner på vejen mod en sundere og lykkeligere livsstil. Sammen kan vi skabe varige resultater i dit liv, og jeg ser frem til at være en del af din rejse. Tøv ikke med at kontakte mig for at komme i gang med at arbejde med dine udfordringer og sammen komme i mål med dine ønsker.

Jeg skræddersyer vores forløb præcis til dig. På vores første møde vil vi have en konsultation, hvor jeg bliver klogere på dig og dine udfordringer. Herefter vil der evt. være en undersøgelse i behandlerrum og afslutningsvis en samtale, hvor vi i samarbejde finder den bedste løsning til netop din problematik. Det er vigtigt for mig, at du kan gå ud af døren med en følelse af afklaring omkring, hvordan dit forløb kommer til at være - og hvad vi konkret arbejder hen imod.

Det er klart, at du ønsker mærkbare resultater hurtigst muligt. Alle problematikker er forskellige - og det er meget individuelt alt efter omfanget af problematikken, samt mål og ønsker for den enkelte. Efter vores første konsultation er det nemmere for mig at give et estimat på, hvor længe vores forløb vil strække sig over.

Jeg holder til i Charlottehaven, Hjørringgade 12C, 2100 København.

Se mine priser her

Send en SMS
Så ringer jeg tilbage hurtigst muligt

(+45) 2924 5694

Send en e-mail
Så svarer jeg samme dag

fysioterapeut@natasjaskoglund.dk

Kommunikation
Vigtigste element i et samarbejde
Tillid
Essentielt for resulater på sigt
Tryghed
Hos dig er altid i fokus
Faglighed
Opdateret på nyeste viden